Diplomuddannelse i ledelse – med speciale i salgsledelse |
|
Diplomuddannelsen i Ledelse – med speciale i salgsledelse er en videreuddannelse på bachelorniveau, som giver dig mulighed for specialisering inden for dit arbejdsområde.
I uddannelsen arbejder vi med den kompleksitet, som salgsledere i moderne virksomheder skal agerer i. Kravene til en professionel salgsleder om at kunne analysere, forstå og håndtere en omverden i forandring er derfor diplomuddannelsens omdrejningspunkt.
Uddannelsen vil give dig teoretisk viden om ledelse på et højt fagligt niveau samtidig med, at de faglige perspektiver kobles til dine praksiserfaringer.
Ved inddragelse af teori vil du få redskaber til at forstå og analysere udfordringer i organisationer. Og du vil blive afklaret i forhold til din egen salgslederrolle, så du bliver i stand til selvstændigt at varetage ledelsesopgaver og indgå i ledelsesprocessen fra strategisk til operationelt niveau.
Gennem hele uddannelsen kobles den teoretiske læring tæt til dine praktiske erfaringer, og i mange af uddannelsens moduler og i afgangsprojektet vil du skulle arbejde med undersøgelser og analyser af din egen virksomhed.
Uddannelsen er normalt tilrettelagt som et to-årigt (evt. op mod 2½-3 årigt) deltidsstudium svarende til et studenterårsværk (60 ECTS-points).
Første del af uddannelsen består af tre obligatoriske moduler:
Anden del består af to tilvalgsmoduler og et afgangsprojekt
Der er mulighed for udelukkende at tilmelde sig ét eller flere tilvalgsmoduler efter egne behov.
Undervisningen foregår i København og Randers.
Undervisningen er en kombination af mødedage og fjernundervisning.
|
